Formandens beretning

Nærværende beretning for 1H 2024 fremlægges på foreningens generalforsamling den 25 September 2024
Beretning har fokus på 1H 2024, men vil også referere Aug/Sep 2024. Beretningen er for 6 mdr. og er således en anelse kortere end tidligere. For bredere træk i strategi og retning henviser vi til 2023 beretning – derudover vil vi i uge 43/444 afholde et åbent BS møde for at drøfte retning og målsætninger.
Kortfattet beretning med fokus på 1H 2024
1H 2024 og starten af 2H 2024 har på mange måder været super fedt, men samtidig også ekstremt travlt grundet et højt aktivitetsniveau og en række interne/eksterne udfordringer. Der er fortsat masser ting at gøre, men generelt står vi et rigtigt fint sted.
Vi har d.d. 1.187 aktive medlemmer og 64 passive medlemmer og hertil kan lægges 200+ Øvrig senior hvilket bringer os på ca. 1400 medlemmer (og dermed en af Københavns største foreninger).
Sportsligt står vi rigtig stærkt i børn/ungdom med fortsat vækst og store årgange med et godt tilbud til alle spillere – elite, bredde og nybegyndere. Vores bedste hold i U13-15 + U17/U19 fører alle deres respektive rækker. Derudover er vi kommet godt i gang med et nyt trænerteam på 1. HS og ser stærke ud der.
Detaljerne omkring regnskab og økonomien overlader jeg til Torben Peitersen, i henhold til dagsordenen. De første 6 måneder gav et underskud på 131t kr på den ordinære drift baseret på en omsætning på 1.8mDKK. Det er som forventet og er et udslag af par ting:
- Indtægter og udgifter er i nogen grad jævnt fordelt i løbet af året, men Golazo Sommercamp og Julekalender salg er 2 aktiviteter hvor indtægten alene ligger i 2H
- Store transportudgifter via et slutspil hvor nærmeste modstander var Svendborg, træningslejr som var dyrere end forventet samt en nødvendig investering i VEO kameraer er faktorer med relativt store udgifter ift. Budget, som påvirker regnskabet.
Vi har generelt set en fornuftig likviditet og egenkapital og starter dette regnskab med en netto kassebeholdning på xxxx. Derudover forventer vi et balanceret budget for 24/25 med en omsætning på 3.8-3.9 i omsætning og et mindre overskud. Igen er dette noget Torben kommer ind på.
Da vi i starten af året, ville overflytte sidste medarbejder fra det gamle lønsystem, som kun den tidligere økonomiansvarlige havde adgang til, blev vi desværre bekendt med at, en tidligere ansat ikke var sat til ophør i lønsystemet og derfor fortsat modtog løn. Vi har stævnet den tidligere ansatte og gjort krav gældende.. Omkostningerne forbundet med ovenstående er afholdt og fremtidig vil det alene have en positiv indflydelse på likviditet når vi får penge tilbage. Torben Peitersen tager detaljerne i regnskabet.
I forhold til den daglige drift, foreningens udvikling og økonomi har vi været ramt af, at en af administrationens ansatte har været langtidssygemeldt. Den pågældende er nu opsagt. Dog er det glædeligt at vi har haft stabilitet og kontinuitet i den øvrige administration samt vores eksterne revisor. Det sidstnævnte har i høj grad været savnet.
Overordnet sportsligt status:
Børn og ungdom er fortsat i vækst og generelt er vi lykkedes med foreningens strategimål for børne- og ungdomsfodbolden i VIF, som bl.a. er defineret ved følgende pejlemærker:
- alle årgange har en størrelse og struktur som gør, at vi kan tilbyde fodbold på alle relevante niveauer
- alle spillere matches i forhold til nuværende færdighedsniveau og potentiale.
- alle spillerne modtager den bedst mulige træning i henhold til faste principper og defineret curriculum
Det kulminerede (foreløbigt) i, at 1. holdene i U13-U15 alle endte i top 3 i Liga 3 og 2010 vandt flot pulje A i liga 3 for U14. Derudover klarede samtlige vores breddehold sig rigtig fint.
U19 havde et stærkt forår og blev nummer 4 til trods for mange skader samtidig med at hele 6 spillere debuterede i 3. division.
Vi står rigtig stærkt ved indgangen til 24/25 og vores bedste hold i U13-15 + U17/U19 fører alle deres respektive rækker. Derudover har vi formået at holde fast i store årgange i U15 / U17 – det er en alder hvor vi traditionelt ser frafald og fedt at se vi har været i stand til at fastholde.
Udover disse resultater så er det virkelig glædeligt at vi løbende får spillere udtaget til DBU samlinger. Sidste år havde vi tre udtaget fra U13, i år har vi 2 spillere med i u14 og tre spillere fra U13 i år til DBU. En kæmpe bedrift af drengene, og et kæmpe kvalitetsstempel for udviklingsmiljøet.
Vores 1. HS rykkede desværre ned. Efter en stærk start så sluttede vores efterår dårligt og vi formåede ikke at vende skuden i foråret hvilket var en kombination af en del ting – bla. formåede vi ikke at styrke os efter afgang i vinterpausen og sammen med en del skaber så blev vi voldsomt tynde til sidst. Efter en del dialog så valgte vi også at ophøre samarbejdet med Jesper og Karsten.
Der skal arbejdes med at skabe et setup som på sigt er konkurrencedygtig i divisionerne – for nu ser vi frem til den kommende sæson og er meget fortrøstningsfulde mht. trænerteam hvor Jonas Hjortshøj er inde som cheftræner med assistenter Christian Thorup og Lasse Krogh som begge har en fortid som spillere i klubben. Derudover formåede vi at fastholde en meget stærk stamme som er suppleret af tilgang udefra samt nogle dygtige U19 spillere.
2. HS missede desværre oprykning til slut mod et meget stærkt Frem hold.
Udover disse hold er det glædeligt at vi har hold i serie 3 og to serie 4 hold. Glædeligt at de er på plads og et fokus område fremadrettet at skabe plads til yderligere senior hold.
Sidst, men ikke mindst så vandt vores 40+ overlegent mesterrækken.
Udfordringer i det forgangne år
Som nævnt indledningsvist og i tidligere nyhedsbreve så har en række eksterne udfordringer var meget tidskrævende og til tider tungt at komme igennem. En stor faktor er en større omlægning i hvordan Københavns Kommune generelt opererer – nedenfor et par nævneværdige ting:
- Ændring af stadion aftaler som bla. giver klubber adgang til at afholde kampe på Vanløse Idrætspark – bl.a. har B93 Kvinder fået adgang til at afholde kampe i oktober og november
- Åbning af booking system så andre klubber kan book træningstider på anlægget
- General brug af faciliteter og vedligeholdelse af fx lys
- Klassificering af Vanløse IF som professionelt selskab - Juridisk vurdering i maj/juni som gav os samme markedsvilkår (for fx stadionleje) som professionelle selskaber hvilket økonomisk set ville have været et stort problem – efter lidt juridisk tovtrækkeri endte vi glædeligt med at få cementeret status som reel folkeoplysende forening hvilket er meget positivt
- Sammenbrud i samarbejdet ml. DBU Sjælland og København har amputeret rækkerne for vores bedste hold i specielt U13-15. Vi var meget involverede i sagen og forsøgte at mægle mellem de to unioner. Det har skabt en ret kompliceret situation hvor vores bedste hold ikke for mulighed for at spille på et niveau de fortjener.
- Potentiel udbygning af FCK Kvinder– efter en periode med rygter blev vi informeret af FCK at de planlægger at udvide deres aktiviteter på Vanløse Idrætspark. Vi er naturligvis klar på at hjælpe projektet i gang i en overgangsfase, men kan naturligvis ikke acceptere at en professionel klub kan forringe vores vilkår. Den er løftet på politisk niveau og der er løbende dialog med kommune, FCK mv. om dette.
På det interne har vi naturligvis også været udfordret på en række områder – dog primært udfordringer som udspringer af positive ting. I hovedtræk består de af at:
- Vi har formået at fastholde store årgange i ungdom og samtidig have vækst i børn – det er en strategi som vi fastholder, men baneplads og planlægning af kampe/træning og generelt administration er en løbende udfordring
- Aktivitetsniveau er generelt set stigende – det er glædeligt, men giver igen nogle kapacitetsproblem (og udfordringer med bemanding)
Sportslig oversigt – udvalgte highlights per afdeling
Børneafdelingen (U4-U12)
Vi har pt. ca. 400 børn i alderen U4-U12.
Vores børneudvalg består af Theis Jacobsen, Marcus Andersen, Simon Andersen, Martin Skaarup, Søren Petersen og Torben Zimmermann. Torben Zimmermann er segment ansvarlig for U10-12 og Martin Skaarup for U4-U9
Vi har et defineret koncept som dækker U4-8 som gør os i stand til at en god og ensartet årgangs og træningsstruktur fra starten. Det giver platform for fortsat vækst og god børnefodbold.
Fra U9-12 implementerer vi gradvist den hvide som i hovedtræk er defineret via:
- alle årgange har en størrelse og struktur som gør, at vi kan tilbyde fodbold på alle relevante niveauer
- alle spillere matches i forhold til nuværende færdighedsniveau og potentiale.
- alle spillerne modtager den bedst mulige træning i henhold til faste principper og defineret curriculum
Derudover fik skudt VIF Skills i gang – det er noget vi glæder os til at bygge videre på.
Tidligt Ungdom (U13-U15)
I den tidligere ungdom (u13-u15) har vi ca. 230 medlemmer. Det er en meget glædeligt udvikling at vi har formået at vækste og bibeholde medlemmer i dette segment og er en illustration af vores generelle retning for den tidlige ungdom: skab store årgange, sikre at de fungerer godt og fasthold spillere når de går ind i ungdomssegmentet.
U13-15 har de samme pejlemærker som for Børne afdelingen:
- størrelse og struktur som gør, at vi kan tilbyde fodbold på alle relevante niveauer
- matcning i forhold til nuværende færdighedsniveau og potentiale.
- bedst mulige træning i henhold til faste principper og defineret curriculum
I foråret endte 1. holdene i U13-U15 alle endte i top 3 i Liga 3 og 2010 vandt flot pulje A i liga 3 for U14. Derudover klarede samtlige vores breddehold sig rigtig fint.
Vi står rigtig stærkt ved indgangen til 24/25 og vores bedste hold i U13-15 + U17/U19 fører alle deres
Udover disse resultater så er det virkelig glædeligt at vi løbende får spillere udtaget til DBU samlinger. Sidste år havde vi tre udtaget fra U13, i år har vi 2 spillere med i u14 og og tre spillere fra U13 i år til DBU. En kæmpe bedrift af drengene, og et kæmpe kvalitetsstempel for udviklingsmiljøet.
Vi starter 24/25 med et nyt tiltag hvor vi skærper udviklingsmiljøet for de bedste hold i U13-15. Vi har allerede et super godt setup (dygtigere trænere, godt setup omkring holdene, mv.) og ligger nu på for at skabe et endnu federe udviklingsmiljø som er bedre end (eller på niveau med) klubber Liga 2 niveau (op til 3 stjerne i licenssystemet. Det sker via en række målrettede investeringer som er finansieret ved egenbetaling af spillerne på disse hold:
- Fysisk træner med fokus på at lave præstationsfremmende og skadesforbyggende træning
- Ekstra ugentligt målmandstræning for bedste målmænd i U13-U15
- Yderligere fokus på mentale del af at skabe et præstationsfremmende (og sjovt!!) udviklingsmiljø. Det sker via Thomas Høxbro som har erfaring fra en række elitemiljøer
- Udbygget brug af VEO til kamp analyse
- Årlig træningsweekend
- Løbende deltagelse i eliteturneringer (egen betaling) samt et årligt elitestævne på Vanløse Idrætspark
- Dedikeret udviklingstræner for segmentet (Theis Jacobsen)
Ovenstående er som sagt via egenbetaling og vigtigt at denne satsning fortsat sker i kontekst af Vanløse IF som en foreninger hvor vi vægter bredde på niveau med elite.
Søren Petersen er segment ansvarlig for U13-15
U17 - U19
Det er yderst glædeligt at vi nu begynder at have kritisk masse i de ældre årgange og segmentet tæller nu tæller ca. 140 spillere.
For U17 er vi lykkedes med 2 ting:
- Løbende styrkelse af 2009 årgange som er blevet fastholdt og har en god størrelse med rigtig god top/bredde samt et tilbud til de mindre øvede. Den gruppe har været en del af godt udviklingsniveau gennem nogle år hvilket virkelig slår igennem nu.
- 2008 har haft svært ved at fastholde kritiske masse, men vi formåede i løbet af 23/24 sæson at fastholde og gradvist udbygge årgangen og har også fastholdt en del af de spillere i U17.
U19 har fortsat et virkeligt højt niveau og har nydt kontinuitet på trænerfronten
- Vores bedste hold fører rækken og spiller virkelig attraktivt fodbold. De er løbende ved at bliver integreret med 1. HS og vi glæder os til at se endnu flere af vores egne talenter præge holdet de næste par års.
- U19-2 har fortsat kontinuitet og har formået at fastholde en god gruppe spillere.
Klubudvikling og socialt miljø:
I foråret er vi lykkedes med at skabe lidt mere liv i klubben og specielt VIFFEN er åbent markant mere og specielt introduktionen af kyllingeburger har været et hit ligesom slush ice lader til at være en favorit. Det er et klart prioritetsområde fremadrettet.
Vi har haft et par events med gratis pizza og drikke varer for vores frivillige – det første i Januar var rigtig hyggeligt. Desværre var der ingen tilmeldte i det vi havde planlagt I Juni. Vi fortsætter dog halvårlige fester for vores frivillige og tager gerne imod inputs for hvad der kunne være sjovt.
Tak
En stor tak fra bestyrelsen skal lyde til alle, der gør en indsats for Vanløse Idræts Forening. Dette gælder trænere og ledere, foreningens ansatte, spillere, forældre, frivillige, folkene i og omkring VIFFEN, sponsorer, målaktionærer, foreningens revisor, tilskuere, Young Ultras, debatdeltagere på FB, medlemmer af bestyrelsen, tidligere medlemmer af bestyrelsen, passive medlemmer og folk der bare bakker op, Københavns Kommune, DBU/KBU, grafiker m.fl.