1588

Nyhedsoversigt

Nyheder - Ungdom
Katastrofale baneforhold til U17 divisionskamp
25. august 2010
Helt op til kampstart var der tvivl om, hvorvidt tirsdagens 1. divisionskamp mellem Vanløse og HIK kunne afvikles efter de seneste dages store regnmængder. Spillerne nåede da også kun at spille 20 minutter, og Vanløses hurtige 2-0 føring blev istedet vekslet til en lang næse. Kampen satte endnu engang fokus på de katastrofale baneforhold på Damhusengen, som flere steder mere ligner en svømmehal end en grøn oase med mange fodboldbaner.
0
Nyheder - Klubben
Julekalendertid
23. august 2010
Vanløse IF har opbygget en tradition med at sælge julekalendere i årets sidste måned og lad os bare afsløre, at der også kommer en kalender i handlen til den kommende jul. Projektet er kun muligt gennem et generøst samarbejde med de lokale forretningsdrivende, som sponsorerer præmierne, og dermed skaber grundlag for både salget og nye sportslige initiativer i klubbens børne-og ungdomsarbejde.
0
Nyheder - Ungdom
Mål-Nielsen bomber videre i divisionen
23. august 2010
Vanløses mandskab i U19 Divisionen er kommet godt ud af starthullerne med uafgjorte resultater mod både Thisted (2-2) og Næsby (1-1). Kampene har vist, at Vanløses 17-årige angriber, Nicolai Nielsen, fortsætter i samme spor, som han slap i juniordivisionen, hvor det blev til 12 sæsonscoringer og et ukendt antal mål i pokalturneringen. Nicolai er således allerede noteret for 2 scoringer i landets næstbedste ynglingerække.
0
Nyheder - Senior
Overbevisende indsats i smal sejr
21. august 2010
Måltavlen viste 3-2 efter lørdagens 2. divisionskamp mellem Vanløse og Stenløse. Det endte som en tæt affære, men slutcifrene var helt ude af trit med kampens forløb, hvor Vanløse totaldominerede i 75 minutter og producerede den ene store målchance efter den anden. Særligt i 1. halvleg diskede hjemmeholdet op med en forfriskende offensiv stil og et spillemæssigt niveau, som ikke er set længe i Vanløse Idrætspark.
0
Nyheder - Klubben
Alliancen runder 70 år
20. august 2010
Siden 1956 har Vanløse IF været en del af sammenslutningen - Fodbold Alliancen af 1940 - og den har netop rundet 70 år. Alliancen har levet en tilbagetrukket tilværelse siden slutningen af 1970´erne, så derfor er den måske en ukendt størrelse for mange medlemmer. Alliancen administreres idag af et forretningsudvalg, og de sendte en boldgave i forbindelse med jubilæet - mange tak! Udover Vanløse består sammenslutningen af Brønshøj, HIK, KFUM og Næstved.
0
Nyheder - Klubben
Kære forældre til årgang 2005
19. august 2010
Vanløse IF oplever meget stor tilgang af spillere fra årgang 2005, og vi har foreløbig etableret 4 hold med 12 spillere på hver. Vi vil gerne oprette et 5. hold i årgangen, men mangler 2-3 forældre, som vil påtage sig rollen som trænere. Du/I vil ikke stå alene med opgaven, men vil indgå i et inspirerende trænertema med de andre 11 forældretrænere i årgangen, og Vanløse IF støtter naturligvis også op om jeres arbejde.
0
Nyheder - Senior
Kneben sejr over Herlev
16. august 2010
Vanløse vandt 2-1 over Herlev i lørdagens 2. divisionskamp i Vanløse Idrætspark og har dermed hentet 4 point i sæsonens 2 første kampe. Hjemmeholdet kom foran 2-0 allerede i 1. halvleg og det lignede længe en komfortabel sejr over en overkommelig modstander. Vanløse mistede dog fuldstændig grebet om kampen i 2. halvleg, og efter et heldigt reduceringsmål, kom de lokale helte til at kæmpe hårdt for alle 3 point.
1
Nyheder - Ungdom
U17 profil: Mathias Bruhn
16. august 2010
Dagens profil indledte allerede fodboldkarrieren som 4-årig i Rødovreklubben Avarta. Sidenhen gik turen til både Farum og AB, inden han meldte sig under fanerne i Vanløse. Mathias peger særligt på 2 personer, som har haft stor indflydelse på hans udvikling som fodboldspiller. Den ene er naturligvis farmand, Robert, som selv var en dygtig spiller, men Mathias peger også på hans første træner i Avarta, Brian Jacobsen.
0
Nyheder - Ungdom
Ansigt på flere hold
16. august 2010
Gennem flere år er der alene taget officielle fotos af divisionsholdet, men nu er der sat ansigt på yderligere 3 mandskaber fra Vanløse IF. Det drejer sig om U17 Divisionsholdet, U19 Divisionsholdet og U-truppen i Københavnsserien. Der er desuden taget individuelle fotos af spillerne, så både fans, modstandere og medier får endnu bedre kendskab til eliteholdene i Vanløse IF.
0
Nyheder - Ungdom
Liliendahl, Kildentoft og Wiberg
13. august 2010
Ungdomsholdene i 1. division tager hul på sæsonen i denne weekend, og Vanløses U17 og U19 har begge hjemmekampe mod Thisted. I næste uge offentliggøres der iøvrigt holdfotos og individuelle fotos af spillerne her på hjemmesiden, så der kommer et langt bedre kendskab til klubbens store talentmasse. I dette interview kan du blive meget klogere på 3 af de nye trænere på U17. Det drejer sig om Morten Liliendahl - ny træner på U17 Divisionsholdet, Flemming Kildentoft - cheftræner for B-truppen i mesterrækken og så hilser vi også på Michael Wiberg - ny assisterende træner for Flemming.
0
Fundet 61 nyheder
< 1 2 3 4 5 6 7 >