| | Uafgjort i lokalderby Nyheder - Senior 1. maj 2010 - 18:24 af: Leif Madsen Det blev til endnu et tæt divisionsopgør mellem Brønshøj og Vanløse, som lørdag spillede 0-0 på Tingbjerg Ground. Brønshøj havde dog overvægt i spil og chancer og Vanløse havde svært ved at få gang i det fremadrettede spil. Til gengæld kunne gæsterne glæde sig over den defensive organisation, hvor Morten Emil Rylander & co. leverede en forrygende fight, som reddede det ene point. Med dagens resultat rykker Vanløse op på 7. pladsen i 2. division øst. Kampfakta
Brønshøj-Vanløse 0-0
Tilskuere: 670 Startopstilling Per Rasmussen, Mikkel Larsen, Morten Emil Rylander, Thomas Nistrup, Mads Petersen, Thomas Domino, Klaes Rasmussen, Kenni Pedersen, Jon Andersen, Waseem Alami, Páll Klettskard Ud/Indskiftninger
57. Theis Pedersen istedet for Klaes Rasmussen
72: Mads Aunvig istedet for Mads Petersen
81. Mads Torry istedet for Jon Andersen
Tæt på drømmestart
Sæsonen er gået ind i slutfasen og Brønshøj står med gode muligheder for at komme i betragtning til enten direkte oprykning til 1. division eller playoffkampe mod 2´eren fra vestkredsen. Den tætte duel med Søllerød-Vedbæk, Avarta og B93 kræver dog point i de resterende kampe, og det var da også et tændt hjemmehold, som løb på banen for at møde Vanløse. Der var blot spillet 25 sekunder da Mads Frost var tæt på at give Brønshøj en drømmestart efter gode aktioner ude på højrekanten, men han fik ikke indstillet fødderne til det udmærkede indlæg.
Ellers var kampens første 15 minutter præget af fokus på den defensive organisation. Spillerne havde dog svært ved at etablere et bare nogenlunde kombinationsspil og antallet af fejlafleveringer og boldtab var i den kedelige ende af skalaen. 
Foto: Jan Schmidt
Brønshøj var mest farlige på dødboldsituationer, og det viste de i det 18. minut, hvor Nicklas Granzow pludselig stod fri foran Per Rasmussen efter et hjørnespark. Nicklas fik dog ikke retning på hovedstødet, og en velspillende Per Rasmussen viftede afslutningen over mål. Det var startskuddet til en god periode for Brønshøj, som satte sig på spillet, mens Vanløse havde rigeligt at gøre med at forsvare sig. Særligt Ercan Demirbas var en kilde til evig uro, men hans afslutninger endte heldigvis langt over mål. Det kneb i det hele taget med hvepsenes træfsikkerhed og derfor fik de ikke meget udbytte af overtaget ude på banen. De var allerfarligst på hjørnespark, hvor de fysisk stærke Tingbjergdrenge matchede vanløses jernmænd i de bagerste rækker.
Vanløse kunne godt være tilfredse med 0-0 ved pausefløjtet. Gæsterne var under pres, men der blev kæmpet forbilledligt i bagkæden, som denne gang bestod af Mads Petersen, Mikkel Larsen, Morten Emil Rylander og Thomas Nistrup. Igen imponerede 17-årige Mads Petersen med flere gode aktioner, men ellers stor ros til hele defensiven. Bedre med i 2. halvleg
Vanløse kom langt bedre med i 2. halvleg, der - ligesom 1. halvleg - startede afventende fra begge sider. Højdepunktet i det første kvarter var et gult kort til Kenni Pedersen - ellers var der ikke så meget at berette. Theis Pedersen blev indskiftet i det 57. minut og han kastede masser af ny energi og fight ind på den centrale midtbane. Han fik også sat mere fart på spillet, som havde været en mangelvare indtil da. Hans indskiftning gav en langt mere jævnbyrdig kamp og periodevis var det nu Vanløse som tog initiativet i det prestigefyldte lokalopgør. 
Foto: Jan Schmidt
Slutfasen blev meget fighterbetonet fra begge sider. Brønshøj fik sikkert et ekstra skud energi da stadiospeakeren annoncerede, at Søllerød-Vedbæk var kommet foran 2-0 mod Nordvest FC. Brønshøj fik også chancen for at trække sig sejrrigt ud af opgøret, da offsidefælden tilsyneladende ikke klappede i det 87. minut. Det gav en friløber - dog i en skæv vinkel - og Per Rasmussen var hurtigt ude af målet og agerede igen sikker sidste skanse. 4. kamp på 10 dage
Næste opgave er BGA, som spilles tirsdag den 4. maj kl. 19.00 i Glostrup. Det bliver den 4. kamp på 10 dage. Dagens resultat viser, at Vanløse ikke har tænkt sig at gå på fodboldferie før tid, men er på benhård jagt efter den top 6 placering, som er holdets erklærede mål i dette forår.
Foto: Jan Schmidt | | Sejr uden at imponere | | Med lørdagens 2-0 sejr over Allerød spillede Vanløse sig op på 2. pladsen i 2. division øst. Trods den flotte placering er der behov for at forbedre indsatsen, som også denne gang var alt for uinspire ... |  | | Kan VIF bide sig fast i toppen? | | Lørdag den 4. september kl . 15.00 kommer Allerød på besøg i Vanløse Idrætspark. Vi er nået til 5. runde i 2. division øst og Vanløse er endnu ikke gået fra banen som tabere. Det var ellers tæt på i s ... |  | | Ronni Hansen klar for Vanløse | | Divisionsholdet har fået tilgang af den tidligere Lyngbyspiller - 22-årige Ronni Hansen - som har erfaring med fodbold på allerhøjeste niveau. Ronni fik allerede superligadebut som 19-årig, men den lo ... |  | | Uafgjort mod Greve | | Dagens 2. divisionskamp mod Greve endte 2-2 og det må Vanløse være tilfredse med efter at have fået 2 straffespark imod sig. På banen var det dog gæsterne som tog initiativet og forsøgte at skabe chan ... |  | | Vanløse er ude af pokalturneringen | | Det lykkedes ikke for Vanløse at matche superligamandskabet fra FC Nordsjælland i 2. runde af pokalturneringen. Gæsterne udstillede en markant forskel i alle spillets faser og derfor var 5-0 sejren he ... |  | | Overbevisende indsats i smal sejr | | Måltavlen viste 3-2 efter lørdagens 2. divisionskamp mellem Vanløse og Stenløse. Det endte som en tæt affære, men slutcifrene var helt ude af trit med kampens forløb, hvor Vanløse totaldominerede i 75 ... |  | | Kneben sejr over Herlev | | Vanløse vandt 2-1 over Herlev i lørdagens 2. divisionskamp i Vanløse Idrætspark og har dermed hentet 4 point i sæsonens 2 første kampe. Hjemmeholdet kom foran 2-0 allerede i 1. halvleg og det lignede ... |  | | FCN i pokalen | | Vanløse trak de regerende pokalmestre fra FC Nordsjælland, da der skulle findes modstandere i 2. runde af pokalturneringen - Ekstra Bladet Cup. Vanløse krydsede klinger med FCN i selvsamme turneringen ... |  | | Videre i pokalturneringen | | Vanløse vandt 4-1 sejr over Virum-Sorgenfri i 1. runde af Ekstra Bladet Cup. Kampens store oplevelse blev debutanten, Denni Patschinsky, som med 3 scoringer havde sin store andel i sejren. Det sidste ... |  | | Uafgjort i premieren | | Vanløse måtte nøjes med 1-1 i divisionspremieren mod Frederikssund. Rene Rasmussen bragte hjemmeholdet i front efter 21 minutters spil, mens Jesper Sneholm udlignede på et flot energimål i det 78. min ... |
 |