| | Tilbage på vinderkurs Nyheder - Senior 22. maj 2010 - 18:13 af: Leif Madsen Vanløse vandt 1-0 over Lolland-Falster Alliancen i et chancefattigt opgør, hvor Theis Pedersen blev matchvinder efter 22 minutters spil. LFA havde et par halve chancer i 1. halvleg, men ellers blev det en kamp på vanløses præmisser, hvor 2. halvleg nærmest blev spil til ét mål. 17-årige Mads Petersen overskyggede alle fra sin position i højre forsvarsside og vanløses ungdomslinie blev understreget af, at der blev givet debut til den blot 16-årige Benjamin Sørensen fra juniordivisionsholdet. Selvom der var fokus på de helt unge spillere betød det også meget for hjemmeholdet, at Dennis Holmberg var tilbage i startopstillingen. Han bidrog med masser af power og dynamik, og særligt i 1. halvleg var han omdrejningspunkt for flere gode offensive aktioner. Også stor ros til Waseem Alami for en flot arbejdsindsats i front gennem hele kampen. Wassem kronede sin indsats med at tiltvinge sig det straffespark, som afgjorde kampen.
Det var både en tilfreds og eftertænksom Michael Madsen, som opsummerede opgøret: - Det var en fortjent sejr, selvom ingen af holdene leverede champagnefodbold. LFA ville ikke, kunne ikke og prøvede ikke, så det hele skulle komme fra os. Vi leverede en koncentreret indsats gennem alle 90 minutter, men jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg har talt med store bogstaver i denne uge. I de seneste kampe så det ud som om nogen af spillerne allerede var gået på sommerferie, og det vil jeg simpelthen ikke acceptere. Der er stadig masser at spille for, selvom vi hverken kan rykke og eller ned. Det skal betyde noget for spillerne at slutte så højt i tabellen som muligt og vi har allerede slået et par pointrekorder i vanløses divisionshistorie.
Michael Madsen havde også en kommentar til den ungdomslinie, som bliver stadig tydeligere i 1. holdstruppen. Denne gang blev der således givet debut til den blot 16-årig Benjamin Sørensen, som blev sendt i ilden på et tidspunkt, hvor Vanløse skulle forsvare 1-0 føringen: - Jeg er glad for at kunne præsentere nye spillere for publikum. Nu får de lov til at snuse til atmosfæren og jeg tror ikke at det er usandsynligt, at hovedparten af de fremtidige 1. holdsspillerne vil komme fra egne rækker. Her er Mads Petersen et lysende eksempel for alle vore unge håbefulde spillere. Jeg håber ikke at der var scouts ude og se denne kamp, fordi så er han tabt til den kommende sæson. Han var suveræn i alt hvad han foretog sig idag - hans ro og spillemæssige overblik er helt overvældende. Jeg noterede mig også, at Benjamin gik ind og præsterede på et forholdsvis højt niveau.
Kampfakta Vanløse IF - LFA 1-0 (1-0)
22. 1-0 Theis Pedersen (straffespark)
Tilskuere: 274 Startopstilling
Per Rasmussen, Mikkel Larsen, Mads Petersen, Erling Jacobsen, Theis Pedersen, Mads Aunvig, Jon Andersen, Kenni Pedersen, Dennis Holmberg, Páll Klettskard, Waseem Alami Ud/Indskiftninger 59. Thomas Domino istedet for Mads Aunvig
65. Benjamin Sørensen istedet for Jon Andersen
80. Thomas Nistrup istedet for Páll Klettskard En start på det jævne
Vanløse kom bedst ud at starthullerne og Dennis Holmberg bragte allerede Vanløse i front på skudstatistikken efter 2 minutters spil. Afslutningen blev dog afværget til hjørnespark, men ellers blev 1. halvleg præget af spil på det jævne og med defensiv fokus fra begge sider. I flere tilfælde mistede Vanløse bolden på egen banehalvdel og et mere skarpt hold end LFA ville nok have straffet et par af fejlene. For engang skyld blev der kørt lidt rundt med Erling Jacobsen i venstre forsvarsside, men det er værd at huske, at han først nu er på vej tilbage efter en længere skadespause. Mikkel Larsen leverede dog varen i centerdorsvaret som sikker substitut for den karantæneramte anfører, Morten Emil Rylander, op Mads Petersen ligner allerede nu et sikkert valg i den defensive startopstilling.
1. halvleg kastede et par halve chancer af til begge mandskaber, men det var typisk for de første 45 minutter, at der skulle et straffespark til at sætte gang i løjerne. 1-0 ved pausen. Foto: Jan Schmidt Mere offensiv 2. halvleg
Vanløse var langt mere fremme i fodboldstøvlerne fra 2. halvlegs start. LFA forsvandt stort set ud af kampen og sejren kom aldrig i fare. LFA kom ikke frem til egentlige chancer i de sidste 45 minutter og man kan blot ærge sig lidt over, at Vanløse ikke formåede at lukke kampen i løbet af halvlegen. Wassem Alami og Mads Aunvig havde hver en chance i det 49. minut og indskiftede Benjamin Sørensen fik en stor chance i det samme minut, som han blev indskiftet.
Foto: Jan Schmidt
Med sejren rykker Vanløse op på den øjeblikkelige 8. plads og der er stadig en lille chance for at nå 6. pladsen. Den kommende uge byder dog på kampe mod de 2 tophold fra 2. division, som Vanløse aldrig har fået point imod. Onsdag aften går turen til Østerbro for at møde B93, som har spillet sig tilbage i topstriden efter et flot forår. Næste lørdag venter lokalopgøret mod Avarta, som også kæmper med om enten direkte oprykning til 1. division eller playoffkampe mod 2´eren fra vestkredsen. Det bliver 2 svære, men også spændende opgør, hvor man kan gå ud og spille uden noget forventningspres.
Foto: Jan Schmidt | | Meget fortrøstningsfulde | | Lørdag formiddag afviklede divisionsholdet en intern træningskamp, hvor der var gensyn med flere etablerede spillere, men også med helt nye navne. Selve opgøret endte 2-1 til blåt hold, og den nye fro ... |  | | Intern testkamp lørdag | | Divisionsholdet tyvstarter på testkampene lørdag kl. 10.30, hvor der bliver afviklet en intern testkamp på kunstgræsbanen i Vanløse Idrætspark. Her får trænerduoen, Morten Rutkjær og Claus Nielsen, mu ... |  | | Træningen gået igang | | Divisionsholdet har netop taget hul på sæsonforberedelserne og første træningspas viste en overvældende interesse for at spille fodbold i Vanløse IF. TV-Bella var med på sidelinien og lavede dette ind ... |  | | Vanløse vil overraske | | Træningen er nu i fuld gang for 2. divisionsholdet i Vanløse IF under ledelse af Morten Rutkjær og Claus Nielsen. Klubben har både ny cheftræner og en del nye spillere i truppen. Det kunne måske give ... |  | | Haves: Serie 4 hold | | Hvis du og dine holdkammerater står og mangler et seniorhold har Vanløse IF et rigtig godt tilbud til jer. Et af de nuværende serie 4 mandskaber har nemlig valgt at fortsætte i 7 mandsrækken, og derfo ... |  | | Opstart 1. senior | | Den. 14. januar kalder cheftræner Morten Rutkjær til første træningsdag efter vinterpausen for Vanløse IFs 2. divisionshold. Spillerne mødes klokken 9.00, hvor de skal spise morgenmad, og der bliver a ... |  | | Vanløse satser på talent, sammenhold og hårdt arbejde! | | Der er kommet nyt blod til Vanløse IF! I vinterpausen har 10 spillere valgt enten at stoppe karrieren eller skifte klub. Men samtidig er der kommet ny cheftræner, Morten Rutkjær, og endnu inden han fo ... |  | | Spar kassen med seniorfodbold | | Vanløse IF fortsætter det populære fodboldtilbud i seniorafdelingen, hvor der tilbydes en helt særlig ordning til de mandskaber, som gerne vil spille turneringsfodbold, men som er mindre interesserede ... |  | | Årets spiller kåret | | I forbindelse med divisionsholdets traditionsrige afslutningsfrokost på Taverna Rhodos blev der sat navne på henholdsvis årets spiller 2011, årets fund og så spillernes mand - den måske mest prestigef ... |  | | Skovserne blev væk | | Efterårssæsonen er slut, men tirsdag aften kommer der en lille efternøler, når U21 spiller om at vinde B-rækken i direkte duel mod Skovshoved. Holdet er typisk en blanding mellem 1. og 2. holdsspiller ... |  | | Vi kigger fremad | | TV-Bella var med på sidelinien, da den nye 1. holdstræner, Morten Rutkjær, blev præsenteret for spillerne i Vanløse IF. I dette interview fortæller han om sit indtryk af holdet, og hvad man kan forven ... |  | | Trist finale i 2. division | | Vanløse leverede en skuffende præstation i årets sidste kamp mod Birkerød, som sikrede sig en fortjent 1-0 sejr. Kampen blev allerede afgjort i det 12. minut, hvor Mikail Anli erobrede bolden midt på ... |  | | 2. senior klarede skærene | | U-truppen i serie 1 vandt 5-0 på udebane over Union og sikrede sig dermed den 5. gevinst på stribe. Med sejren endte Vanløse på 6. pladsen og blev det 3. mest scorende hold i rækken. Forud for sidste ... |  | | Ny træner på banen | | Vanløse IF har ansat den 37-årige Morten Rutkjær som ny cheftræner for divisionsholdet. Morten Rutkjær kommer fra Nordvest FC i Holbæk og tiltræder 1. januar. |  | | Ny sejr til 2. senior | | Vanløses U-trup i serie 1 vandt en sikker 2-0 over Kastrup, og dermed kan det unge hold selv afgøre tingene i sidste spillerunde, hvor man møder Union på udebane. Der skal findes hele 5 nedrykkere, så ... |
 |