1588

Storsejr over Nordvest FC

Nyheder - Senior
5. april 2010 - 14:47 af: Leif Madsen

Det var et vanløsemandskab i storform, som udraderede Nordvest FC med 1-4 på Holbæk Stadion. Hjemmeholdet bragte sig ellers i front allerede efter 3 minutters spil, da Lasse Qvist tog vanløseforsvaret på sengen, men på mål af Dennis Holmberg og Andreas Serner sikrede københavnerne sig en halvlegsføring på 1-2. I 2. halvleg hamrede Dennis Holmberg og Páll Klettskard de sidste søm i Nordvestkisten, og nu er der udsigt til et brag af en kamp i Vanløse Idrætspark, når topholdet fra Søllerød-Vedbæk kommer på besøg. Det sker lørdag den 10. april kl. 15.00.

Se tv fra kampen (fra cirka 04:00-06:00)
Billedserie fra kampen.

Det var en begejstret formand, Keld Ventrup, som opsummerede kampen:

- I min tid som formand har jeg aldrig set 1. holdet spille så godt, som de gjorde i Holbæk. Der er virkelig kvalitet på dette mandskab. Vi kommer lidt skævt ind i kampen med en tidlig scoring imod os, men derefter sætter vi os på opgøret, og med lidt held var kampen allerede blevet lukket i 1. halvleg. Nordvest forsøgte at lægge et pres på os i begyndelsen af 2. halvleg, men det ebbede ud efter cirka 15 minutter, og vi lukkede kampen til en velfortjent 1-4 sejr.

Vanløse er nu ubesejret i de seneste 6 turneringskampe og tabellen begynder nu også at se spændende ud. Med sejren over Nordvest FC rykkede VIF op på 7. pladsen, men endnu vigtigere blev pointafstanden til en playoffkamp reduceret fra 9 til 6 point, da Avarta snublede mod HIK. Derfor er der al mulig grund til at møde frem og støtte Vanløse i lørdagens hjemmekamp mod Søllerød-Vedbæk. En sejr i denne kamp vil sende Vanløse op mod toppen af 2. division og gøre resten af foråret superspændende for spillerne.     

Kampfakta
03. 1-0 Lasse Qvist
20. 1-1 Dennis Holmberg
43. 1-2 Andreas Serner
70. 1-3 Dennis Holmberg
80. 1-4 Páll Klettskard

Startopstilling:
Nicky Jensen, Andreas Serner, Morten Emil Rylander, Mikkel Larsen, Erling Jacobsen, Thomas Domino, Dennis Holmberg, Kenni Pedersen, Mads Torry, Páll Klettskard, Klaes Rasmussen

Udskiftninger
Wassim Alami istedet for Kenni Pedersen
Theis Pedersen istedet for Thomas Domino
1 kommentar
Leifi   5. april 2010 15:52

Fandme flot drenge !!


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar
Sejr uden at imponere
Med lørdagens 2-0 sejr over Allerød spillede Vanløse sig op på 2. pladsen i 2. division øst. Trods den flotte placering er der behov for at forbedre indsatsen, som også denne gang var alt for uinspire ...
Kan VIF bide sig fast i toppen?
Lørdag den 4. september kl . 15.00 kommer Allerød på besøg i Vanløse Idrætspark. Vi er nået til 5. runde i 2. division øst og Vanløse er endnu ikke gået fra banen som tabere. Det var ellers tæt på i s ...
Ronni Hansen klar for Vanløse
Divisionsholdet har fået tilgang af den tidligere Lyngbyspiller - 22-årige Ronni Hansen - som har erfaring med fodbold på allerhøjeste niveau. Ronni fik allerede superligadebut som 19-årig, men den lo ...
Uafgjort mod Greve
Dagens 2. divisionskamp mod Greve endte 2-2 og det må Vanløse være tilfredse med efter at have fået 2 straffespark imod sig. På banen var det dog gæsterne som tog initiativet og forsøgte at skabe chan ...
Vanløse er ude af pokalturneringen
Det lykkedes ikke for Vanløse at matche superligamandskabet fra FC Nordsjælland i 2. runde af pokalturneringen. Gæsterne udstillede en markant forskel i alle spillets faser og derfor var 5-0 sejren he ...
Overbevisende indsats i smal sejr
Måltavlen viste 3-2 efter lørdagens 2. divisionskamp mellem Vanløse og Stenløse. Det endte som en tæt affære, men slutcifrene var helt ude af trit med kampens forløb, hvor Vanløse totaldominerede i 75 ...
Kneben sejr over Herlev
Vanløse vandt 2-1 over Herlev i lørdagens 2. divisionskamp i Vanløse Idrætspark og har dermed hentet 4 point i sæsonens 2 første kampe. Hjemmeholdet kom foran 2-0 allerede i 1. halvleg og det lignede ...
FCN i pokalen
Vanløse trak de regerende pokalmestre fra FC Nordsjælland, da der skulle findes modstandere i 2. runde af pokalturneringen - Ekstra Bladet Cup. Vanløse krydsede klinger med FCN i selvsamme turneringen ...
Videre i pokalturneringen
Vanløse vandt 4-1 sejr over Virum-Sorgenfri i 1. runde af Ekstra Bladet Cup. Kampens store oplevelse blev debutanten, Denni Patschinsky, som med 3 scoringer havde sin store andel i sejren. Det sidste ...
Uafgjort i premieren
Vanløse måtte nøjes med 1-1 i divisionspremieren mod Frederikssund. Rene Rasmussen bragte hjemmeholdet i front efter 21 minutters spil, mens Jesper Sneholm udlignede på et flot energimål i det 78. min ...