| | Opmuntrende sejr i Brøndby Nyheder - Senior 27. april 2010 - 22:02 af: Leif Madsen
Det lykkedes for Vanløse at vinde 1-0 over Brøndby i tirsdagens 2. divisionskamp, som kun havde lokket 107 tilskuere til bane 2 ved Brøndby Stadion. Målet blev sat ind i det allerførste minut af Waseem Alami, der ligesom de øvrige spillere leverede en uhyre engageret arbejdsindsats, selvom spillet var på det jævne. Brøndby mødte med 3 spillere fra A-truppen, men kun Nicolaj Agger i front leverede en A-indsats.
Til aftenens kamp havde Vanløse flere spillere på skadeslisten og derfor var der givet plads til både Michael Madsen og juniorspilleren, Jeppe Bigandt, i truppen. Skadeslisten fik dog ikke den store betydning, fordi der var andre spillere på holdet, som gik ind og trådte i karakter. Det gælder eksempelvis rutinerede, Thomas Nistrup, som leverede en solid indsats i venstre forsvarsside. Men det gælder i endnu højere grad Jon Andersen, som allerede i første halvleg blev flyttet tilbage i forsvaret efter at Erling Jacobsen blev skadet. Udefra var det svært at få øje på en naturlig afløser for Erling, men særligt i 2. halvleg diskede Jon op med flot forsvarsarbejde. Kampfakta Brøndby-Vanløse 0-1 (0-1)
1. Waseem Alami 107 tilskuere Startopstilling Per Rasmussen, Morten Emil Rylander, Erling Jacobsen, Thomas Nistrup, Kenni Pedersen, Thomas Domino, Jon Andersen, Páll Klettskard, Dennis Holmberg, Waseem Alami, Mads Torry Ud/Indskiftninger 22. Theis Pedersen istedet for Erling Jacobsen
64. Mads Aunvig istedet for Mads Torry
90. Jeppe Bigandt istedet for Waseem Alami
Der var kun spillet 1 minut, da Waseem Alami scorede sit 3. mål for Vanløse i dette forår. Målet kom på hurtigt omstillingsspil efter et Brøndby-hjørnespark sekunderne forinden. På det efterfølgende angreb blev Jon Jönsson presset til en fejl midt på banen, hvorefter bolden blev spillet ud til Waseem på venstrekanten. Han gjorde selv arbejdet færdigt med par hurtige driblinger og en afslutning, som udplacerede målmanden. Herfra udviklede 1. halvleg sig til en jævnbyrdig affære, hvor spillet bølgede fra den ene ende af banen til den anden. Gennem hele kampen leverede vanløses midtbane en utrættelig indsats, som gang på gang satte en kæp i hjulet på BIF´s offensiv. Helt fremme må man også tage hatten af for Mads Torry, som var en kilde til evig uro for modstandernes forsvar. Han fortjener snart at komme på måltavlen! Agger tæt på
Udover det tidlige mål var der flere små chancer til begge mandskaber i 1. halvleg. Brøndby var tætte på i overtiden, hvor Nicolaj Agger var alene med Per Rasmussen, men afslutningen endte ved siden af mål. 2. halvleg blev også en fighterbetonet affære med masser af intensitet. Halvlegens største chance tilfaldt Brøndby efter et frispark fra omkring 30 meters afstand. Naturligvis med Nicolaj Agger ved bolden. Per Rasmussen var ude i fuld længede og bolden strejfede ydersiden af stolpen. Mads Torry havde også en pæn chance i det 55. minut, efter glimrende forarbejde af Kenni Pedersen, men afslutningen endte lige på målmanden.
Vanløse vandt med 1-0 efter en flot kollektiv indsats, hvor der var god styr på organisationen. Holdet viste også, at man kan præstere uden spillere som Mikkel Larsen, Andreas Serner, Klaes Rasmussen, Kristian Krog, Kasper Thorsvang, Anders Clausen og Mads Petersen. Det er svært at skulle pege på en man-of-the-match, men det må blive én af midtbanespillerne. Vi vover det ene øje og giver fiduspokalen til Thomas Domino. Lørdag i Tingbjerg
Næste opgave er lørdagens lokalopgør mod Brønshøj, som er ubesejret i 11 kampe og nu har spillet sig ind i kampen om enten direkte oprykning til 1. division eller en playoffkamp mod 2´eren fra 2. division vest. Det kan kun blive en sjov kamp for Vanløse, hvor presset helt og holdent ligger på de brede hvepseskuldre. VIF kan spille uden nerver og koncentrere sig om at fortsætte de positive takter i foråret. Hvis det lykkes får Brønshøj det svært! | | Meget fortrøstningsfulde | | Lørdag formiddag afviklede divisionsholdet en intern træningskamp, hvor der var gensyn med flere etablerede spillere, men også med helt nye navne. Selve opgøret endte 2-1 til blåt hold, og den nye fro ... |  | | Intern testkamp lørdag | | Divisionsholdet tyvstarter på testkampene lørdag kl. 10.30, hvor der bliver afviklet en intern testkamp på kunstgræsbanen i Vanløse Idrætspark. Her får trænerduoen, Morten Rutkjær og Claus Nielsen, mu ... |  | | Træningen gået igang | | Divisionsholdet har netop taget hul på sæsonforberedelserne og første træningspas viste en overvældende interesse for at spille fodbold i Vanløse IF. TV-Bella var med på sidelinien og lavede dette ind ... |  | | Vanløse vil overraske | | Træningen er nu i fuld gang for 2. divisionsholdet i Vanløse IF under ledelse af Morten Rutkjær og Claus Nielsen. Klubben har både ny cheftræner og en del nye spillere i truppen. Det kunne måske give ... |  | | Haves: Serie 4 hold | | Hvis du og dine holdkammerater står og mangler et seniorhold har Vanløse IF et rigtig godt tilbud til jer. Et af de nuværende serie 4 mandskaber har nemlig valgt at fortsætte i 7 mandsrækken, og derfo ... |  | | Opstart 1. senior | | Den. 14. januar kalder cheftræner Morten Rutkjær til første træningsdag efter vinterpausen for Vanløse IFs 2. divisionshold. Spillerne mødes klokken 9.00, hvor de skal spise morgenmad, og der bliver a ... |  | | Vanløse satser på talent, sammenhold og hårdt arbejde! | | Der er kommet nyt blod til Vanløse IF! I vinterpausen har 10 spillere valgt enten at stoppe karrieren eller skifte klub. Men samtidig er der kommet ny cheftræner, Morten Rutkjær, og endnu inden han fo ... |  | | Spar kassen med seniorfodbold | | Vanløse IF fortsætter det populære fodboldtilbud i seniorafdelingen, hvor der tilbydes en helt særlig ordning til de mandskaber, som gerne vil spille turneringsfodbold, men som er mindre interesserede ... |  | | Årets spiller kåret | | I forbindelse med divisionsholdets traditionsrige afslutningsfrokost på Taverna Rhodos blev der sat navne på henholdsvis årets spiller 2011, årets fund og så spillernes mand - den måske mest prestigef ... |  | | Skovserne blev væk | | Efterårssæsonen er slut, men tirsdag aften kommer der en lille efternøler, når U21 spiller om at vinde B-rækken i direkte duel mod Skovshoved. Holdet er typisk en blanding mellem 1. og 2. holdsspiller ... |  | | Vi kigger fremad | | TV-Bella var med på sidelinien, da den nye 1. holdstræner, Morten Rutkjær, blev præsenteret for spillerne i Vanløse IF. I dette interview fortæller han om sit indtryk af holdet, og hvad man kan forven ... |  | | Trist finale i 2. division | | Vanløse leverede en skuffende præstation i årets sidste kamp mod Birkerød, som sikrede sig en fortjent 1-0 sejr. Kampen blev allerede afgjort i det 12. minut, hvor Mikail Anli erobrede bolden midt på ... |  | | 2. senior klarede skærene | | U-truppen i serie 1 vandt 5-0 på udebane over Union og sikrede sig dermed den 5. gevinst på stribe. Med sejren endte Vanløse på 6. pladsen og blev det 3. mest scorende hold i rækken. Forud for sidste ... |  | | Ny træner på banen | | Vanløse IF har ansat den 37-årige Morten Rutkjær som ny cheftræner for divisionsholdet. Morten Rutkjær kommer fra Nordvest FC i Holbæk og tiltræder 1. januar. |  | | Ny sejr til 2. senior | | Vanløses U-trup i serie 1 vandt en sikker 2-0 over Kastrup, og dermed kan det unge hold selv afgøre tingene i sidste spillerunde, hvor man møder Union på udebane. Der skal findes hele 5 nedrykkere, så ... |
 |