1588

Mød Mikkel Larsen

Nyheder - Senior
29. juni 2010 - 22:36 af: Leif Madsen

Vi fortsætter rækken af sommerportrætter af udvalgte 1. holdsspillere, som blev lavet til forårets kampprogrammer. Denne gang er der fokus på forsvarsklippen, nu 30-årige Mikkel Larsen, som til daglig arbejder lige ved siden af Vanløse Idrætspark og som egentlig havde besluttet sig for at indstille karrieren i 2008, men så så mødte han John Degn og sidenhen er det blevet til 2 forrygende sæsoner i Vanløse.



Kælenavn: Larsen, Papa, Saven

Født: 9. maj 1980  
Position: Forsvar
Favoritben: Højre
Favoritklub: Barcelona

Favoritspiller: Iniesta
Yndlingsmusik: Alt til rette lejlighed

Favoritfilm: Donnie Brasco.


Hvor startede din fodboldkarriere?
Den startede i B93 som 5-6 årig.


Hvilke andre klubber har du spillet i?

Jeg var blot et enkelt år i B93, inden turen gik til Firkantens Boldklub på Nørrebro, hvor jeg spillede indtil jeg var omkring 10 år gammel. Herefter fulgte en periode hos Boldklubben Stefan, som ligger ved Utterslev Mose, inden jeg rykkede til Brønshøj som drengespiller. Der spillede jeg på klubbens bedste ungdomshold indtil seniorårene, hvorefter jeg holdt et par års fodboldpause. Min seniorkarriere begyndte som 21-22 årig i Husum Boldklub, hvor jeg havde René Kristensen som træner i Københavnsserien. Ham mødte jeg igen, da han blev assistenttræner for Jan Bjur i Vanløse. Efter Husum blev det til 3½ gode år i Østerbro IF, inden jeg vendte tilbage til Brønshøj og spillede 1½ år derude med kampe i både 1. og 2. division. Så blev jeg far til min første datter og kunne ikke afse tid til 4 ugentlige træninger. Jeg fik også en lyskenskade, og var egentlig mest indstillet på at stoppe karrieren. Jeg blev dog lokket til endnu en sæson - i ØB!

Hvordan kommer Vanløse ind i billedet?
Til daglig arbejder jeg som ungdomspædagog på Lønstrupgård lige ved siden af Vanløse Idrætspark - på hjørnet mellem Klitmøllervej og Ålekistevej - og gennem det arbejde kender jeg mange vanløsespillere i forvejen. Jeg besøgte Vanløse Idrætspark i arbejdsmæssig sammenhæng, og der løb jeg ind i den tidligere holdleder, John Degn, som tog fat i mig. Der gik ikke lang tid, inden jeg havde Jan Bjur i røret og resten er historie. Jeg har været utrolig glad for min tid i Vanløse, som er præget af et fantastisk sammenhold. De gamle vanløsedrenge - Morten Rylander, Kasper Thorsvang og Andreas Serner - bærer meget af den sociale sammenhængskraft - og får alle til at føle sig velkomne! Spillemæssigt er jeg glad for at være kommet ind i midterforsvaret, hvor jeg føler, at jeg hører hjemme. Jeg fortsætter så lang tid jeg kan holde niveau, men jeg er væk, inden folk begynder at kalde mig for en gammel nar.


Hvordan vil du opsummere sæsonen 2009/10?

Det har været en superspændende sæson. Vi fik 2 velkvalificerede trænere, som har tilført seriøsitet og højnet niveauet - der er en sund konkurrence på holdet og vi er simpelthen blevet bedre. Vi skal glæde os over, at den defensive kerne på holdet har fungeret, så nu skal vi bare have offensiven til at fungere lidt bedre. Vi har angribere med masser af fart i benene, så det ser spændende ud.

Vil du afsløre, hvem af dine holdkammerater som er VIF-tatoveret?
Ja, det er Kasper Thorsvang. Tatoveringen hænger tæt sammen med "herreturen" efter sæsonafslutningen. Der spiller vi altid om noget - det kan være dart, terningspil eller noget helt tredje. Dem der melder sig til konkurrencen - og taber - skal VIF-tatoveres. Selvom det er en taberpræmie er det også noget man gerne vil have.


Hvilken person har haft størst indflydelse på din udvikling som fodboldspiller?
Det har min tidligere træner i Østerbro IF - Per Hansen. Han er nu assisterende træner i HB Køge. Han så mine kvaliteter og fik lagt låg på temperamentet, så jeg brugte min energi på den rigtige måde.   


Hvem er den bedste spiller som du har spillet sammen med?
Det er Jeppe Lynge Larsen - også fra ØB-tiden. Han var en fantastisk spiller og en sympatisk person. Han har tidligere spillet i både Viborg og Aab, men fokuserede tidligt på sin nuværende karriere som jurist.


Hvem er den bedste spiller, som du har spillet overfor?

Issey Farran, mens han spillede i Vejle. Ham stod jeg overfor i en 1. divisionskamp for Brønshøj.


Den kamp glemmer jeg aldrig!
Det var en kamp i kvalifikationsrækken mellem ØB og Hillerød. Jeg lavede hattrick fra en
placering som venstre back.


Har du et særligt ritual, inden du løber på banen?

Jeg tager først benskinnerne på umiddelbart inden kampen.


Undskyld! Har du lyst til at skrifte en svinestreg eller en anden skævert i din karriere?

Så vil jeg sige undskyld til Lars Andersen fra Vanløse. Det var en kamp i klosterhaven for år tilbage, som endte 2-1 til ØB. Lars forsøgte at filme sig til et straffespark, og så løb jeg frem og råbte noget ind i hovedet på ham. Det fik ham til at slå mig på benene og jeg overspillede naturligvis situationen, så han fik det røde kort. Undskyld Lars!


Jeg er den eneste i min omgangskreds der?
Står op 3 timer før jeg skal på arbejde for at styrketræne.

Senior
Meget fortrøstningsfulde
Lørdag formiddag afviklede divisionsholdet en intern træningskamp, hvor der var gensyn med flere etablerede spillere, men også med helt nye navne. Selve opgøret endte 2-1 til blåt hold, og den nye fro ...
Intern testkamp lørdag
Divisionsholdet tyvstarter på testkampene lørdag kl. 10.30, hvor der bliver afviklet en intern testkamp på kunstgræsbanen i Vanløse Idrætspark. Her får trænerduoen, Morten Rutkjær og Claus Nielsen, mu ...
Træningen gået igang
Divisionsholdet har netop taget hul på sæsonforberedelserne og første træningspas viste en overvældende interesse for at spille fodbold i Vanløse IF. TV-Bella var med på sidelinien og lavede dette ind ...
Vanløse vil overraske
Træningen er nu i fuld gang for 2. divisionsholdet i Vanløse IF under ledelse af Morten Rutkjær og Claus Nielsen. Klubben har både ny cheftræner og en del nye spillere i truppen. Det kunne måske give ...
Haves: Serie 4 hold
Hvis du og dine holdkammerater står og mangler et seniorhold har Vanløse IF et rigtig godt tilbud til jer. Et af de nuværende serie 4 mandskaber har nemlig valgt at fortsætte i 7 mandsrækken, og derfo ...
Opstart 1. senior
Den. 14. januar kalder cheftræner Morten Rutkjær til første træningsdag efter vinterpausen for Vanløse IFs 2. divisionshold. Spillerne mødes klokken 9.00, hvor de skal spise morgenmad, og der bliver a ...
Vanløse satser på talent, sammenhold og hårdt arbejde!
Der er kommet nyt blod til Vanløse IF! I vinterpausen har 10 spillere valgt enten at stoppe karrieren eller skifte klub. Men samtidig er der kommet ny cheftræner, Morten Rutkjær, og endnu inden han fo ...
Spar kassen med seniorfodbold
Vanløse IF fortsætter det populære fodboldtilbud i seniorafdelingen, hvor der tilbydes en helt særlig ordning til de mandskaber, som gerne vil spille turneringsfodbold, men som er mindre interesserede ...
Årets spiller kåret
I forbindelse med divisionsholdets traditionsrige afslutningsfrokost på Taverna Rhodos blev der sat navne på henholdsvis årets spiller 2011, årets fund og så spillernes mand - den måske mest prestigef ...
Skovserne blev væk
Efterårssæsonen er slut, men tirsdag aften kommer der en lille efternøler, når U21 spiller om at vinde B-rækken i direkte duel mod Skovshoved. Holdet er typisk en blanding mellem 1. og 2. holdsspiller ...
Vi kigger fremad
TV-Bella var med på sidelinien, da den nye 1. holdstræner, Morten Rutkjær, blev præsenteret for spillerne i Vanløse IF. I dette interview fortæller han om sit indtryk af holdet, og hvad man kan forven ...
Trist finale i 2. division
Vanløse leverede en skuffende præstation i årets sidste kamp mod Birkerød, som sikrede sig en fortjent 1-0 sejr. Kampen blev allerede afgjort i det 12. minut, hvor Mikail Anli erobrede bolden midt på ...
2. senior klarede skærene
U-truppen i serie 1 vandt 5-0 på udebane over Union og sikrede sig dermed den 5. gevinst på stribe. Med sejren endte Vanløse på 6. pladsen og blev det 3. mest scorende hold i rækken. Forud for sidste ...
Ny træner på banen
Vanløse IF har ansat den 37-årige Morten Rutkjær som ny cheftræner for divisionsholdet. Morten Rutkjær kommer fra Nordvest FC i Holbæk og tiltræder 1. januar.
Ny sejr til 2. senior
Vanløses U-trup i serie 1 vandt en sikker 2-0 over Kastrup, og dermed kan det unge hold selv afgøre tingene i sidste spillerunde, hvor man møder Union på udebane. Der skal findes hele 5 nedrykkere, så ...