1588

Holdleder med VIF hjerte

Nyheder - Senior
13. april 2010 - 16:55 af: Leif Madsen

I løbet af foråret og sommeren offentliggøres nogen af de historier, som produceres til divisionsholdets kampprogrammer. Fra klubbens side har man valgt at opprioritere det journalistiske indhold i kampprogrammerne og til hver kamp vil du kunne læse et dobbeltsidet portræt af en 1. holdsspiller ligesom der tematiseres forskellige emner. Der er foreløbig lavet interviews med Thomas Domino, Thomas Nistrup og til onsdagens turneringskamp mod Skjold kan du læse et portræt af fynboen, Klaes Rasmussen.

Portrætterne bliver offentliggjort på hjemmesiden henover sommeren, men hvorfor ikke investere beskedne 10 kroner i et kampprogram, og få historierne med det samme. I forbindelse med lørdagens hjemmekamp mod BSV kunne man læse et portræt af den nye holdleder, Anders Nielsen.

Onsdag den 14. april kl. 18.00
2. division øst
Vanløse Skjold



Holdleder med VIF hjerte


32-årige Anders Nielsen bor i Brønshøj, men hjerteklubben er Vanløse IF. Han har fungeret som holdleder på divisionsholdet i nogle måneder, men har været et kendt ansigt på Klitmøllervej gennem flere år. Sammen med Jan Schmidt var Anders med til at stifte VIF Support i 2007, og han blev valgt som formand på den stiftende generalforsamling.


De fleste kender ham som den joviale "Røde Anders", som altid har supportens dannebrogsflag med under armen til både hjemme og udebanekampene. Et meget berejst flag, hvor man stadig kan læse autograferne fra de spillere, som sikrede oprykningen til 2. division i 2007.
Anders startede egentlig sit engagement i fodboldverdenen som træner i GVI, hvor han havde ansvaret for deres U14 pigehold:

- Dengang havde Vanløse Søren Randa-Boldt som pigetræner og han var min direkte modstander ude på sidelinjen flere gange. På et tidspunkt var jeg på DBU-fodboldskole i Vanløse, hvor jeg faldt i snak med en tidligere børneformand i VIF. Det var omkring 2001/02. Han tilbød mig et U14 pigehold, som jeg takkede ja til. Derfra opbyggede jeg mit helt særlige forhold til klubben og 1. holdet.  

1. Tager du dannebrogsflaget med ned på udskiftningsbænken?
Nej, den er overdraget til Bo fra supporten, så den kan fortsætte sin rejse rundt på danske fodboldstadions.

2. Du erstatter John Degn som holdleder. Har han givet dig nogle gode råd?
Ja, han sagde: "Hold dem i ørerne og lær dem at holde orden på deres ting". Det er en tung arv at følge efter en institution som John Degn, men jeg har også et motto: "Den der begynder dagen med et smil har allerede overvundet mange besværligheder". Jeg finder nok et passende kompromis og holder 1. holdet i ørerne med et smil.


3. Du søgte ikke på det stillingsopslag, som blev offentliggjort på klubbens hjemmeside. Hvordan blev du tilbudt stillingen?
Det skete den 8. februar i forbindelse med en træningskamp i Avedøre. Keld Ventrup kom hen til mig og spurgte, om det ikke var noget for mig at blive holdleder. Han er jo en god sælger, så efter et par dages betænkningstid takkede jeg ja til hans tilbud.  

4. Er du tilfreds med jobbet?
Ja, bestemt. Det er hyggeligt samvær og en god måde at lære spillerne at kende på. Jeg er glad for at kunne hjælpe klubben på denne måde.

5. Hvem er din egen favoritspiller?
Uha, nu skal jeg passe på, hvad jeg svarer. Jeg vælger diplomatiet og peger på en tidligere spiller - Martin Dons - som var med på oprykkerholdet i 2007.

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar
Første sejr i Københavnsserien
Torsdag aften fik Vanløse sæsonens første sejr i KS, da KFUM blev sænket 3-0. Det hvidblusede hjemmehold svingede taktstokken gennem det meste af kampen, mens gæsterne havde svært ved at finde fodfæst ...
Sejr uden at imponere
Med lørdagens 2-0 sejr over Allerød spillede Vanløse sig op på 2. pladsen i 2. division øst. Trods den flotte placering er der behov for at forbedre indsatsen, som også denne gang var alt for uinspire ...
Kan VIF bide sig fast i toppen?
Lørdag den 4. september kl . 15.00 kommer Allerød på besøg i Vanløse Idrætspark. Vi er nået til 5. runde i 2. division øst og Vanløse er endnu ikke gået fra banen som tabere. Det var ellers tæt på i s ...
Ronni Hansen klar for Vanløse
Divisionsholdet har fået tilgang af den tidligere Lyngbyspiller - 22-årige Ronni Hansen - som har erfaring med fodbold på allerhøjeste niveau. Ronni fik allerede superligadebut som 19-årig, men den lo ...
Uafgjort mod Greve
Dagens 2. divisionskamp mod Greve endte 2-2 og det må Vanløse være tilfredse med efter at have fået 2 straffespark imod sig. På banen var det dog gæsterne som tog initiativet og forsøgte at skabe chan ...
Vanløse ude af pokalen
Det lykkedes ikke for Vanløse at matche superligamandskabet fra FC Nordsjælland i 2. runde af pokalturneringen. Gæsterne udstillede en markant forskel i alle spillets faser og derfor var 5-0 sejren he ...
Overbevisende indsats i smal sejr
Måltavlen viste 3-2 efter lørdagens 2. divisionskamp mellem Vanløse og Stenløse. Det endte som en tæt affære, men slutcifrene var helt ude af trit med kampens forløb, hvor Vanløse totaldominerede i 75 ...
Kneben sejr over Herlev
Vanløse vandt 2-1 over Herlev i lørdagens 2. divisionskamp i Vanløse Idrætspark og har dermed hentet 4 point i sæsonens 2 første kampe. Hjemmeholdet kom foran 2-0 allerede i 1. halvleg og det lignede ...
FCN i pokalen
Vanløse trak de regerende pokalmestre fra FC Nordsjælland, da der skulle findes modstandere i 2. runde af pokalturneringen - Ekstra Bladet Cup. Vanløse krydsede klinger med FCN i selvsamme turneringen ...
Videre i pokalturneringen
Vanløse vandt 4-1 sejr over Virum-Sorgenfri i 1. runde af Ekstra Bladet Cup. Kampens store oplevelse blev debutanten, Denni Patschinsky, som med 3 scoringer havde sin store andel i sejren. Det sidste ...