1588

Allan Olesen kommende assistenttræner på divisionsholdet

Nyheder - Klubben
23. april 2010 - 08:42 af: Bestyrelsen

Bestyrelsen i Vanløse IF har indgået aftale med Allan Olesen om, at han tiltræder som assistenttræner på klubbens divisionshold fra den kommende sæson. 36-årige Allan Olesen slipper dog ikke helt sin aktive karriere, da det er planen, at han fortsætter som spillende assistenttræner.

Allan Olesen kommer til Vanløse med en imponerende fodboldkarriere i bagagen. Efter den spæde start i Albertslund IF voksede han hurtigt i graderne og har de seneste 15 år været professionel fodboldspiller i AB, Saint-Etienne, Aab og senest Vejle. Han blev dansk pokalmester med AB i 1999 og vandt det danske mesterskab med Aab i 2008.


Aage Krogh fra bestyrelsen ser frem til samarbejdet med Allan Olesen:

- Bestyrelsen arbejder hårdt på at skabe grundlag for større sportslige ambitioner, og nu har vi fået tilført en spillende assistenttræner som ved, hvad det kræves for at omsætte ambitioner til praksis. Hans fodboldkarriere taler helt for sig selv og det er utrolig vigtigt for os at samarbejde med personer, der ved, hvad der kræves for at rykke tingene i positiv retning. Vanløse IF fungerer stadig på amatørbetingelser, men hvis vi fortsætter med at arbejde med samme intensitet som i de seneste par år, tror jeg på, at klubben står overfor en ny storhedsperiode.

For cheftræner, Michael Madsen, er der tale om genforening med en spiller og en kollega som han kender rigtig godt i forvejen. Allan og Michael er født med én dags mellemrum og deres sportslige veje er krydset mere end én gang. De var begge børne/ungdomsspillere i Albertslund IF og i seniorårene blev det til en fælles periode i AB. Derfor er det også en begejstret Michael Madsen, som ser frem til det kommende samarbejde:

- Allan Olesen er et scoop for både mig og Vanløse IF. Han er dybt seriøs i enhver fodboldsammenhæng, men samtidig et meget behageligt menneske, som vil bidrage til den gode stemning på holdet. Og så har han en fedtprocent, som vil gøre enhver voksen mand misundelig. Jeg glæder mig meget til den kommende sæson, hvor vi går efter en placering i den øverste halvdel af 2. division.


Allan Olesen med VB-trøje

1 kommentar
Leifi   23. april 2010 15:29

Kanon god beslutning af bestyrelsen - og af Allan -
Frank har gjort en rigtig god indsats, og Allan kan tage over/videreføre det gode arbejde, som han og Madsen står for.
Vigtigt for VIF, at det er en mand, som kender fodbolden nedefra,indefra, er godt funderet fodbold-fagligt, og kender til hvad der rører sig i fodbold-DK pt :)


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar
Kunstgræsbanen nærmer sig
Nu kan spillere og trænere i Vanløse IF godt begynde at glæde sig til den længe ventede kunstgræsbane. Ifølge planlægningschef i Kultur- og Fritidsforvaltningen, Mads Kamp Hansen, genoptages anlægsarb ...
Julekalendertid
Vanløse IF har opbygget en tradition med at sælge julekalendere i årets sidste måned og lad os bare afsløre, at der også kommer en kalender i handlen til den kommende jul. Projektet er kun muligt genn ...
Alliancen runder 70 år
Siden 1956 har Vanløse IF været en del af sammenslutningen - Fodbold Alliancen af 1940 - og den har netop rundet 70 år. Alliancen har levet en tilbagetrukket tilværelse siden slutningen af 1970´erne, ...
Kære forældre til årgang 2005
Vanløse IF oplever meget stor tilgang af spillere fra årgang 2005, og vi har foreløbig etableret 4 hold med 12 spillere på hver. Vi vil gerne oprette et 5. hold i årgangen, men mangler 2-3 forældre, s ...
Kære 2005/06 børn og forældre
Håber I har haft en dejlig sommerferie og nu glæder jer til at tage hul på fodboldkarrieren i Vanløse IF. Årgang 2005/2006 har første træningsdag onsdag den 11. august kl. 16.45 nede på Damhusengen - ...
U6´ere varmede op til Sankt Hans aften
Et begivenhedsrigt forår for U6-spillerne med mange kampe i KBU og stævner blevet toppet med et internt sommerstævne på Sank Hans aftens dag. Mere end 40 kampklare drenge og feststemte forældre udgjor ...
Nyt omkring merchandise
Bestyrelsen har længe ønsket at revitalisere produktionen af merchandise, fordi det har været efterspurgt blandt mange medlemmer, men også fordi det er god markedsføring for klubben. Nu er Vanløse IF ...
Vanløse fortsætter i øst
For at sikre et ligeligt antal mandskaber i 2. division øst/vest har det været nøvendigt at overflytte 3 østhold til vestkredsen fra den kommende sæson. Mandag var så dommens dag og med Vanløses forma ...
Stadionbanen renoveres
Efter et slidsomt forår er tiden kommet til at gøre fodboldbanerne klar til den kommende sæson. Det betyder, at stadionbanen og 7 mandsbanen ved Vanløse Idrætspark skal renoveres i perioden 14. juni - ...
Kære forældre!
Jeres søn er for nylig startet som fodboldspiller i Vanløse IF og vi vil gerne indbyde til et forældremøde tirsdag d. 22. juni kl. 16.45 - 18.00 på 1. sal i Vanløse Idrætspark. (bemærk: TIRSDAG aften, ...